
Det første skridt
Samarbejdet med os starter enkelt.
Ikke med lange møder om, hvad I burde gøre. Men et konkret skridt, der faktisk ændrer noget.
De fleste begynder med en workshop...
Bare én halv dag, hvor I får et fælles sprog, ny retning og lavpraktiske greb til at skabe en arbejdsdag, der både føles og fungerer bedre.
Det handler ikke om at lave alt om. Det handler om at få det vigtigste til at spille.
Og når I lykkes med det, sætter I gang i det loop, der er godt for både jeres mennesker og jeres forretning:
Trivsel ♥ Performance ♥ Trivsel ♥ Performance
To måder at starte på
Når vores kunder tager det første skridt, starter de som regel ét af to steder:
Enten i selvledelsen… hvordan får vi mere ro, fokus og fremdrift i hverdagen?
Eller i samarbejdet… hvordan får vi bedre møder og mere effektiv tid sammen?
Det er to forskellige indgange til det samme mål:
En arbejdsdag, der fungerer bedre.
1. Selvledelse
Ro i hovedet. Flere flueben ✔
For jer, der oplever travlhed, mange afbrydelser og opgaver, der bliver ved med at fylde.
Her arbejder vi med, hvordan man planlægger sin dag, prioriterer det vigtige og skaber fokus – uden at skulle tage sig sammen hele tiden.
Vi tager afsæt i den psykologi og adfærdsvidenskab, der forklarer, hvorfor vi gør, som vi gør… og hvad der faktisk virker, når man vil arbejde anderledes.
Resultatet er en hverdag med mindre støj og mere fremdrift.
Flere opgaver bliver afsluttet. Og der er stadig energi tilbage, når arbejdsdagen slutter.
Læs mere om workshoppen her ->
2. Samarbejde
Bedre møder → færre møder
For jer, der oplever, at møder fylder mere, end de gavner.
Her arbejder vi med, hvordan I sammen kan gøre møder kortere, mere fokuserede og mere meningsfulde – så I kan nøjes med færre af dem.
Vi tager afsæt i motivationspsykologi og kollektiv intelligens: hvad der får mennesker til at engagere sig… og hvad der afgør, om vi bliver klogere – eller dummere – sammen.
Resultatet er bedre møder, højere energi og mere tid til det arbejde, der faktisk skaber værdi.
Læs mere om workshoppen her ->
Sammen giver det en rigtig god arbejdsdag
Når vi arbejder med begge dele — selvledelse og samarbejde — sker der noget særligt.
Individet får ro, retning og konkrete værktøjer til at arbejde bedre.
Gruppen får struktur, energi og et stærkere samarbejde.
Og det er i samspillet mellem de to, at hverdagen for alvor begynder at fungere.
Det er her, vi ser forskellen:
Mindre travlhed, mere fremdrift – og en arbejdsdag, der både føles og fungerer bedre.
Kunne det give mening med mere?
Det taler vi om, hvis I har lyst.
For nogle bliver en workshop starten på et længere forløb – med opfølgninger, målinger og løbende sparring.
For andre er den i sig selv nok til at skabe mærkbare forbedringer i hverdagen.
Det behøver I ikke afklare eller beslutte på forhånd.
Første skridt er stadig… første skridt.
Klar til at tage første skridt?
Skriv eller ring til Charlotte, hvis du vil høre mere, finde en dato eller har spørgsmål.
Charlotte Rhod Larsen
PA og bookingansvarlig
charlotte@4.dk
+45 36209044
Vi er ret stolte af vores kunder, så tilgiv os, at vi blærer os med nogle af deres logoer








